Karrieremuligheder

Bruun & Hjejle optager nye partnere blandt de ansatte advokater. Hvis man ansættes som ny fuldmægtig umiddelbart efter kandidateksamen, vil der senest efter 8-10 års ansættelse blive taget stilling til mulighederne for optagelse som partner.

Bruun & Hjejle er også er en arbejdsplads for dygtige, erfarne advokater, der ikke ønsker eller har mulighed for at blive partner. For disse er ansættelse som specialistadvokat en mulighed. Vilkår for specialistadvokater i form af arbejdsopgaver, specialisering, løn og andre vilkår fastlægges efter aftale.

Advokater, der ikke tilbydes optagelse som partner eller specialistadvokat, vil normalt ikke kunne forblive i firmaet på længere sigt.

En række af firmaets tidligere ansatte har gjort karriere i andre advokatfirmaer, erhvervsvirksomheder, organisationer eller i det offentlige.